Handelsbetingelser

Følgende salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle køb af varer på www.youride.dk.

SWIFTFOX COMMERCE ApS (Herefter Youride)
CVR: 41295724
Vestre Havnepromenade 1B, 4
9000 Aalborg
E-mail: service@youride.dk
Tlf: 4141 5859

Alle aftaler indgås på dansk.

Fortrydelsesret gælder for private forbrugere, der handler via www.youride.dk. Læs mere om returneringer her.

Betaling

Youride modtager betaling med Dankort, Visa-Dankort og MasterCard. Pengene bliver reserveret på kundens konto omgående. Pengene bliver dog først trukket når Youride sender ordren. Youride kan ikke trække et større beløb end det aftalte i forbindelse med købet.

Priser

Alle priser er oplyst inkl. dansk moms på 25% og i DKK.

Levering

Ved afgivelse af ordrer inden kl. 14:00 på alle hverdage, vil ordren som udgangspunkt blive afsendt samme dag.

Leveringstiden er normalt 1-3 hverdage. Som udgangspunkt er alle varer der vises på Youride.dk på lager. Det fremgår under hvert enkelt produkt om det er på lager og forventet leveringstid.

Youride leverer kun til Danmark. Youride benytter Bring og PostNord til levering, og alle ordrer over 500 kr. leveres til døren – gratis. For beløb under 500 kr. koster levering 49 kr.

Modtagerflex

Har kunden en aftale om Modtagerflex med PostNord, overgår risikoen til kunden når pakken er leveret af PostNord. Skulle pakken efterfølgende blive væk kan hverken PostNord eller Youride gøres ansvarlige.

Fortrydelsesret

Kunden har ret til at fortryde et køb uden begrundelse indenfor 14 dage.

Ønsker kunden at benytte sig af fortrydelsesretten, kan dette gøres via e-mail service@youride.dk.

Returadresse: Blue Water Shipping A/S C/O Youride.dk / SWIFTFOX COMMERCE ApS, Emil Neckelmanns vej 20, 5220 Odense SØ.

Returpakker skal altid sendes til den oplyste adresse. Det er også muligt at fortryde et køb ved at nægte modtagelse af forsendelsen.
Det er ikke muligt at sende en returpakke som efterkrav.
Sendes en pakke uden omdeling, vil den ikke blive afhentet.

Betingelser for returnering/ombytning

Kunden har 14 dage til at fortryde sit køb, efter modtagelse af varen. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis kunden sender sin meddelelse om, at han/hun fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

For at kunne tage en vare retur skal varen returneres i originalemballage og fremstå som ny og ubrugt.

Returnering af varer og returomkostninger

Hvis kunden har fortrudt købet af en vare, skal denne sendes eller afleveres til Youride på dennes adresse, som er oplyst længere oppe i handelsbetingelserne.

Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.

Kunden skal selv betale for fragten til Youride.

Tilbagebetaling af pengene

Fortryder kunden en ordre, refunderer Youride også de fragtomkostninger som kunden har betalt ved købet.

Youride tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage fra den dato Youride har modtaget varen retur. Youride tilbagebetaler som udgangspunkt til samme betalingskort som blev anvendt ved købet. Ønskes pengene overført til en anden konto, skal Youride have dette oplyst samtidig med at kunden giver besked om returneringen.

Reklamation

Er kundens vare defekt eller med mangler, er det muligt at reklamere indenfor 24 måneder fra leveringstidspunktet. Dette kan gøres via e-mail: service@youride.dk.

Kunden bedes oplyse, så detaljeret som muligt, hvad problemet er. Der må gerne sendes billeder og videoer til at forklare hvad problemet er. Youride vil herefter vurdere hvad der skal ske med varen. Vurderer Youride at den skal repareres sender Youride returlabel, så varen kan sendes til Youride eller et af Youride udvalgt værksted.

Husk altid at varen skal sendes forsvarligt emballeret. Youride anbefaler at original emballage gemmes så længe der er gyldig reklamationsret på varen.
Youride refunderer kundens rimelige omkostninger til emballering og forsendelse, husk at gemme kvitteringer.

Reklamation skal ske så hurtigt som muligt efter defekten eller manglen konstateres, så Youride har mulighed for at løse problemet.

Reklamationssager tager typisk 2-3 uger.

Kreditkøbsbetingelser

Omfang

Kreditkøbsbetingelserne omhandler de på webshoppen angivne produkter. Ved finansiering forbeholder Youride sig ret til en endelig kreditvurdering. Kan kunden ikke blive kreditgodkendt, eksempelvis ved at være registreret i RKI, kan købet i stedet tilbydes som kontantkøb.

Kreditvurdering

Inden kredit kan gives, bliver kundens CPR-nummer slået op via RKI. Her vil Youride kunne se evt. anmærkninger kunden måtte have. Såfremt der er anmærkninger at finde, vil kunden som udgangspunkt ikke kunne handle på kredit hos Youride.

Ejendomsret

Fra leveringsdagen besidder debitor ejendomsretten til produkterne. Youride har ikke taget ejendomsforbehold i produkterne.

Ydelsen

Debitor forpligter sig til at betale den aftalte ydelse månedlig forud, startende på dagen hvor varen afsendes fra Youride. Ydelsen består af 36 lige store afdrag, betalt hver måned over 36 måneder, hvorefter betalingsaftalen automatisk bringes til ophør. Efter 1. afdrag sættes aftalen til at trække hver d. 1 i hver måned.

Skulle der opstå beskadigelse, fejl eller bortkomst af produkter, som ikke skyldes Youride, er debitor ikke berettiget til at udeblive med betaling af ydelsen.
Debitor har, på anmodning og uden omkostninger, altid ret til at modtage en opgørelse over skyldige betalinger, samt tidligere betalinger.

Youride opkræver et opstartsgebyr. Størrelsen kan ses på hver enkelt produkt, hvor finansiering tilbydes.

Betalingsbetingelser

Den månedlige betaling skal ske via debitors valgte betalingskort. Ved mistet eller udløbet betalingskort, er det debitors ansvar at give besked til Youride for at kunne opdatere betalingskortet.

Ved forsinket betaling af ydelse, har Youride ret til at pålægge rykkergebyr efter gældende satser. Ved fortsat betalingsmisligholdelse vil indbetaling kunne indkræves ved retslig inkasso – dette kan indebære tvangsauktion og konkursbehandling, og medføre registrering i RKI.

Tilbud og indfrielse

Tilbud om at indgå kreditkøbsaftale er gældende i 14 dage, efter modtagelse af ordrebekræftelse via e-mail. Herefter skal tilbud udarbejdes på ny, hvis debitor ønsker at indgå en kreditaftale. En kreditaftale anses ikke som accepteret før Youride har sendt en bekræftelse via e-mail og debitor har udfyldt betalingsinformationer som anvist i samme e-mail.

Debitor kan ved henvendelse til Youride, helt eller delvist, indfri kreditkøbsaftalen.

Debitors ansvar

Udover at forpligte sig til at overholde betalingsforpligtelserne, har debitor følgende ansvar:

  • Anvende produkter efter gældende love og forskrifter.
  • Underrette Youride om eventuelle fejl og mangler ved produkter, umiddelbart efter de er/burde være opdaget. Debitor har ikke krav på reduktion i ydelsen ved fejl og mangler, medmindre Youride ikke indenfor rimelig tid har kunne løse fejlen eller manglen på ordentlig vis. Debitor skal desuden oplyse om ændringer ved kontaktoplysninger som e-mail, telefon og adresse.

Opsigelse ved misligholdelse

Youride kan opsige kreditkøbsaftalen og kræve indfrielse af kreditkøbsaftalen i følgende tilfælde:

  • Debitor misligholder sine betalingsforpligtelser overfor Youride.
  • Debitor afgår ved døden, standser sine betalinger, går konkurs eller søger gældsanering eller akkord.
  • Debitor giver eller har givet urigtige oplysninger som har betydning for indgåelsen af kreditkøbsaftalen.

Aftalen kan opsiges af Youride, såfremt debitor ikke senest 14 dage efter opfordring hertil, har genoprettet sine betalingsforpligtelser overfor Youride. Bliver aftalen opsagt af Youride, som følge af debitors misligholdelse af kreditkøbsaftalen, fritages debitor ikke for sin betalingsforpligtelse.

Klageadgang

Ønsker kunden at klage over Youride.dk, kan dette gøres via en e-mail til service@youride.dk. Kunden har også mulighed for at klage til Forbrugerklagenævnet eller Forbrugerombudsmanden. Se mere på www.forbrug.dk.

Indkøbskurv 0